10 ting – Der kan gøre manden glad i hverdagen

Nu bryder jeg måske med alle de feministiske konventioner, der florere rundt omkring, men jeg tror på, at en glad mand, er en mand med overskud – både til sig selv, til sin partner og ikke mindst til sine børn. Derfor er det vigtigt for mig, at min mand er glad når han kommer hjem og hvis jeg kan hjælpe det lidt på vej, så gør jeg det glædeligt, for i sidste ende letter det også trykket på mine skuldre, efter en lang dag med baby på armen.

  1. Huset er rydeligt og kalder ikke på en oprydning
  2. Opvaskemaskinen er tømt eller sat i gang
  3. Vasketøjet er ordnet
  4. Kaffen er klar når han kommer hjem
  5. Aftensmaden er enten forberedt eller handlet ind til
  6. Du har gjort noget ud af dig selv, bare for hans skyld
  7. Stearinlys og noget lækkert til lidt aftenhygge
  8. Inviter ham på gåtur med barnevognen, enten til en café eller med en kop kaffe to-go (godt til at få noget kvalitetstid uden en mobil i hånden)
  9. Få babyen passet i et par timer (det giver et dejligt, og tiltrængt, pusterum til parforholdet)
  10. Giv ham ”lov” til at tage en aften med vennerne (gør det klart for ham, at du ønsker at han hygger sig med vennerne, køb f.eks noget af det du ved de godt kan lide)

Nogle ting her er måske mere basale end andre, men ikke desto mindre er det for os altid noget der giver mere luft og energi i hverdagen.

Når man er på barsel er det bare heller ikke alle dage der er lige nemme at komme igennem, så se det her som en guideline til de små glæder. Forsøg ikke at opnå det hele på hverken en dag eller en uge, men gør plads til dem ind imellem, når der er overskud i din egen hverdag. Selvom nogle dage føles lange, kan det hjælpe hvis nogle af disse ting bliver ordnet inden manden kommer hjem, så er der nemlig god sandsynlighed for, at han har overskud til at tage babyen og voila, så har du lidt tid KUN til dig selv ♥

Del: