Kejsersnit eller sædefødsel?

I forbindelse med mit post om mit vendingsforsøg, har jeg fået et par henvendelser om, hvordan vores lille pige så skal komme til verden. Det er forskelligt hvilke muligheder man bliver givet, både på de forskellige sygehuse, men også i forhold til hvordan baby ligger, hvad baby vejer, hvordan morens tilstand er osv. Fødsler, og hvordan man ønsker at det skal foregå, er en meget personlig ting, derfor kan jeg selvfølgelig kun fortælle om de valg jeg blev givet, hvad jeg har valgt og hvorfor.

Nogle bliver tilbudt et vendingsforsøg nummer to og endda tre, det blev jeg ikke. Jeg spurgte ikke hvorfor, men jeg tænker, at det var fordi hun havde sat sig så godt fast, at chancen for at kunne vende hende en anden gang, var minimal. Det skal lige siges, at igennem hele min graviditet har vores lille pige været ”for lille” i forhold til den kurve babyer helst skal følge, hun har dog fulgt sin egen kurve, så der har ikke været andre former for komplikationer.

Da vendingsforsøget var færdigt og jeg lå med CTG måler på, kom den samme læge som havde lavet vendingsforsøget ind og fortalte mig om mine muligheder. Jeg kunne enten vælge en sædefødsel, hvis der er en række kriterier der er opfyldt, eller et planlagt kejsersnit. Det er ikke noget man behøver at tage stilling til på stedet, det er muligt at tage hjem og overveje sin nye situation og så ringe ind og give besked senere. Jeg har hele tiden været opsat på, at jeg gerne vil føde så naturligt som muligt, derfor var det ikke et svært valg for mig, at jeg gerne ville give mig i kast med en sædefødsel.

Fordi vores lille pige har været ”for lille” hele tiden, betyder det også at hun skal blive i min mave lidt endnu. For at jeg kan få lov til at lave en sædefødsel, kræver det nemlig at hun minimum vejer 2500 gram, hvilket hun ikke gjorde helt endnu, da jeg var til vendingsforsøget. Jeg skal til scanning igen i næste uge, for at se om hun skulle have taget de 200 gram på hun mangler, men det regner vi stærkt med at hun har. Nogle andre krav for at dette kan lykkedes er, at jeg skal gå i fødsel af mig selv, altså at jeg ikke skal hverken sættes i gang eller have nogle former for f.eks. ve-stimulerende drop. Så dette er det scenarie vi håber på, dog betyder det så også, at hvis det ikke lykkedes, eller at jeg går i fødsel inden hun vejer de famøse 2500 gram, så bliver det et akut kejsersnit. Det håber vi selvfølgelig ikke på sker, men skulle det ske, så føler jeg ikke at det ville være et nederlag. Om et kejsersnit skulle være planlagt eller ske akut, tænker jeg ikke gør det store forskel for mig og baby, så derfor ville jeg gerne give hende alle de muligheder jeg kunne, for at få hende til verden på den mest naturlige måde.

Dette er blot mit valg, som jeg har taget ud fra de forudsætninger jeg er blevet givet og man skal altid huske, at man skal føle sig tryg ved situationen. Jeg har heldigvis følt at OUH har været super kompetente hele vejen igennem og føler mig derfor også helt tryg ved, at skulle føde hende med numsen først. Dette er ikke virkeligheden for alle, og det er så vigtigt at huske, at man ikke er en fiasko, eller en dårlig mor, hvis man ikke synes at man føler sig tryg ved en sædefødsel, eller at det ikke er en mulighed.

Jeg håber at I kunne bruge min beretning til noget, og I er selvfølgelig velkomne til at skrive en kommentar, eller sende mig en mail, med enten spørgsmål eller noget i godt kunne tænke jer, at jeg skrev om. ♥

Del: