Sparetips ved bleskift

Ja – noget så simpelt som bleskiftende, kan der faktisk være en lille håndøre at spare på. Jeg ved at det ikke lyder af meget, men hvis man gør det ud på et helt år, så er det faktisk ikke så lidt endda. Der er lidt forskellige ting at gøre, alt efter hvor villig man er til at gå på kompromis med, hvor nemt det skal være i hverdagen. Jeg har nedfor lavet en lille liste med ting, som vil spare dig for en lille slat penge, hver måned.

  • Klip skumklude op til 1/4 af størrelsen
    • Dette gør jeg, da jeg alligevel synes at en hel skumklud er alt for stor at jonglere rundt med og jeg tager alligevel en ny, når der er kommet for meget poop på den.
  • Klip bomuldsrodeller (vatrondeller til baby) halvt over
    • Vi bruger disse hvis Emilie har lidt rød numse og til at smøre Olivy på med, men en hel firkant er ofte så stor, at vi ikke engang bruger halvedel af fladen, hvis vi tager en hel.
  • Brug vaskeklude istedet for skumklude og vådservietter
    • Dette er et skift jeg selv overvejer til hjemmebrug. Køb de billige KRAMA vaskeklude i IKEA (10 stk for 20 kr) og vask babys numse med dem ved bleskift. De kan skylles hurtigt op i håndvasken og derefter smides med i en kogevask. Godt for pengepungen OG miljøet.
  • Brug genbrugelige bomuldsrondeller istedet for engangs rondeller
    • Dette har jeg selv gjort, så jeg har linket til dem her. De kan blot smides i vaskemaskinen sammen med andet vasketøj og så slipper man helt for at købe nye vatrondeller overhovedet. Det har altså hurtigt tjent sig ind igen.

Ved at udskifte engangs skumklude eller vådservietter med vaskeklude, er der mange penge at spare.

Ved at udskifte engangs bomuldsrondeller/vatrondeller med genbrugelige, er der mange penge at spare.

Hvis man vil spare en hel del penge og er villig til at lægge en lidt større udbetaling med det samme, så er dette også en mulighed:

  • Genbrugelige bleer
    • Dette har jeg ikke selv prøvet, men jeg ved at de findes og overvejer dem selv, så jeg har linket til dem her. Der findes både en version som er en “hel” ble, der blot skal vaskes, og så findes der en version med en “yder-ble”, som er vandtæt, men som skal suppleres med et inderstykke, som suger. Alt dette kan man læse mere om her.

At skifte til ting som kan genbruges, kan være en rigtig god løsning på at spare nogle penge i det lange løb. Men er man ikke til det der med at vaske “lorte-ting” så er de andre tips altså virkelig gode, og nogle jeg selv benytter mig at til dagligt.

Jeg gør det, at jeg bruger genbrugs-artikler herhjemme, men hvis jeg er på farten, så nupper jeg altså engangs-artiklerne, det andet gider jeg ikke bøvle med, hvis jeg ikke er hjemme. Så man kan tage det fra det som man her lyst til – ingen regler ved bleskift, udover en ren numse til baby 😀

Del: