Tilskud du skal søge som børnefamilie

Der kan være mange penge at hente, hvis man husker at søge de forskellige tilskud, som det offentlige tilbyder. Det kan være svært at finde rundt i, og ikke mindst huske, med en lille på armen. Derfor har jeg lavet en lille liste med ting, der er gode at huske at søge. Happy reading 😀

Børnepenge

Børnepenge får du helt automatisk tildelt, når det er registreret at du har født. Børnepengene kommer, som det ser ud nu, ind på moderens konto hvert kvartal ca. den 20. i henholdsvis januar, april, august og november, og er bestemt ud fra barnets alder. F.eks får man, hvis barnet er under 2 år, 4.557 kr. pr. kvartal. Men udover børnepengene kan man søge et særligt børnetilskud, hvis man falder ind under en af følgende kategorier:

Særligt børnetilskud

Det kan godt betale sig, at bruge lidt tid på søge disse tilskud, for det ikke ikke nødvendigvis småpenge det drejer sig om. F.eks. får vi 1.892 kr. ekstra i særligt børnetilskud hvert kvartal, fordi jeg er under uddannelse og Michael er selvstændig.

I kan læse mere om de forskellige tilskud her.

Økonomisk friplads til institution

Det er forskelligt hvornår man vælger at ens barn skal begynde i institution, for nogle er de allerede fra 6 måneder og andre først fra de er 12 måneder. Det kan både være vuggestue, dagpleje eller integreret institution, men fælles for dem alle er, at man skal huske at søge om økonomisk friplads til pasning af sit barn. De samme regler gælder dog ikke helt for en privat institution som for noget kommunalt.

Størrelsen på det tilskud du kan få, afhænger af den samlede indkomst og det er en god idé at søge, lige så snart I har fået tildelt en plads i en institution. Man kan dog ikke søge om et tilskud, før en man har fået tildelt en plads til sit barn.

Der er forskelligt fra kommune til kommune, hvor meget man kan få tildelt. For Odense kommune, som vi bor i, kan i læse mere om det her.

Boligstøtte

Hvis I bor i lejebolig er der stor sandsynlighed for, at I allerede har søgt boligstøtte. Hvis i allerede får boligstøtte, stiger denne automatisk når i får et barn. Hvis i ikke tidligere var berettiget til boligstøtte og nu har fået et barn, så er det en god idé at søge igen, da jeres situation nu har ændret sig. F.eks. steg vores boligstøtte med ca. 1000 kr. da vi fik Emilie.

Når man har søgt om tilskud, og fået det tildelt, er det vigtigt at man husker at rette sine oplysninger, hvis der er ændringer i ens indkomst. Hvis ikke man husker dette, kan man komme til at stå med en grim regning, da man så muligvis har fået udbetalt for meget, and that sucks…

 


 

Jeg håber dette indlæg har hjulpet jer til at få et lidt bedre overblik over, hvad i skal huske at søge. Hvis I fandt det brugbart, må I meget gerne dele det med nogle der kunne have interesse i at læse det, eller i terminsgrupper på facebook og lignende. På forhånd tak ♥

Del: