Ja, så nåede jeg heldigvis den magiske uge 37. Fra uge 37 hedder det sig nemlig, at baby bliver født ”til tiden”, hvilket jeg har gået og glædet mig til, da vi i min familie har ry for at babyer kommer lidt tidligt.

For mit vedkommende betød det dog også, at lillepigen stadig ikke havde vendt sig med hovedet nedad, og vi har derfor været til et vendingsforsøg i dag, hvilket desværre ikke gik som håbet. Jeg ved jo at jeg langt fra er den eneste, som har skullet igennem et vendingsforsøg, og derfor nok heller ikke den eneste som har gjort mig nogle tanker og bekymringer om dette inden.

Jeg er selvfølgelig på ingen måde læge, men forhåbentligt kan mine erfaringer kommer nogle af jer til gode, hvis I sidder og dribler med tanken om et vendingsforsøg. Vi har igennem min graviditet været til regelmæssige scanninger siden ca. uge 24, da lillepigen viste sig at være til den lille side. Derfor ved vi, at hun også har vendt med numsen ned i bækkenet lige siden og vi var heller ikke overraskede over, at det skulle ende med et vendingsforsøg.

Det er meget forskelligt hvordan man reagerer på et vendingsforsøg og også meget forskelligt hvor nemt det går og om det overhovedet lykkedes. Mit vendingsforsøg foregik på OUH og jeg følte mig meget tryk ved de læger som havde med mig at gøre. Jeg synes at de var super kompetente og meget forstående.

Sådan forløber det

Et vendingsforsøg forgår således, at man først bliver scannet for at sikre sig, at baby ikke har vendt sig af sig selv, derefter får man sat en CTG måler/scanner på, som måler livmoderens sammentrækninger og babys hjertelyd, for at sikre, at baby har det godt inden man begynder, da der er en lille risiko for at baby kan blive lidt påvirket af, at blive moslet rundt med. Denne skulle jeg sidde med i 20-30 minutter. Derefter får man en indsprøjtning i ballen med noget brikanyl, som virker muskelafslappende og derfor får livmoderen til at slappe af, således at det er muligt for lægerne at få baby vendt rundt. Det gør ikke ondt, men man kan godt få lidt hjertebanken af medicinen, hvilket slet ikke er farligt, det viser blot at medicinen virker. Når der så er gået ca. 10 minutter og medicinen virker, begynder lægerne at tage fat.

Ved mig skulle der to læger til, da min lille pige havde sat sig rigtig godt og grundigt fast nede i mit bækken. Det gjorde djævelsk ondt på mig, men de scannede undervejs og baby var fuldstændig upåvirket, heldigvis. De moslede med maven i ca. 5-10 minutter og prøvede først at vende hende med en forlæns koldbøtte og da det ikke virkede, prøvede de med en baglæns, hvilket desværre heller ikke virkede for mig.

Efter at de havde gjort alt hvad de kunne for at vende hende, uden held, kørte de en runde med CTG igen i ca. 20 minutter, for at sikre at baby stadig havde det godt, hvilket hun heldigvis havde.

Mine råd

Det er meget forskelligt hvordan folk reagerer og hvor ondt det gør. Selvom det gjorde virkelig ondt på mig og at det ikke lykkedes, så ville jeg gøre det igen, hvis det blev nødvendig med nummer to. For nogle er bekymringen, hvorvidt navlestrengen kan vikle sig rundt om halsen på baby. Til dette vil jeg blot sige, at lægen ikke vil tilbyde noget der ikke er forsvarligt at gøre og uanset om baby bliver vendt ”manuelt” eller om den gør det af sig selv, så vil der altid være en risiko for, at navlestrengen ender et uhensigtsmæssigt sted. Derfor vil min anbefaling være, at hvis man ønsker at føde vaginalt, så er et vendingsforsøg absolut det hele værd.

Derudover kan det være en meget følelsesladet proces, hvad enten det lykkedes eller ej, så sørg for at have enten din partner eller en du er tryg ved med, så du har det så godt som muligt igennem forløbet.

Da vi bor inde i byen, har vi ikke en bil, men vi har heldigvis en god veninde, som havde mulighed for at køre os frem og tilbage. Dette vil jeg helt klart også anbefale til jer, da det godt kan gøre ondt i mavemuskulaturen efterfølgende, så det ville ikke have været særlig sjovt at skulle cykle hjem efterfølgende. Hvis I har muligheden, så sørg derfor for at kunne blive transporteret i bil/taxa frem og tilbage. Jeg ville i hvert fald også nødig tage bussen, da jeg var rigtig ked af, at det ikke lykkedes for mig.

Jeg håber at I kunne bruge min beretning til at få belyst nogle aspekter af et vendingsforsøg, men har I spørgsmål, så stil dem endelig nede i kommentarfeltet, så andre også kan få glæde af svaret ♥

Del: